Sprogfestival i Aabenraa

< Tilbage

Maylis Rossberg som bor i Flensburg, blev den suveræne vinder, da Aabenraa Statsskole holdt sprogfestival fra den 10. til den 14. september. Ved arrangementet deltog skolens 2g'ere sammen med en klasse fra Fridtjof-Nansen-Schule i Flensburg. Eleverne trænede Poetry Slam, og både elever fra Fridtjof-Nansen-Schule og fra Aabenraa Statsskole kom på scenen, mens elever fra 1g var publikum og dommere. Arrangementet begyndte med oplægsholdere fra PSfyn, som selv slammede og fortalte om regler i arbejdet med poetry slam.

Eleverne arbejdede med den særlige digtgenre og skrev selv poetry slam i løbet af ugen og trænede at slamme foran hinanden. Den tresproglige klasse 17a  fra Aabenraa samarbejdede i løbet af ugen med en klassen fra Flensburg. Eleverne arbejdede sammen i grupper og en af de grupper, som stillede sig på scenen bestod netop af elever både fra Fridjof-Nansen-Schule og fra Aabenraa Statsskole. 

Et af kravene til elevernes Poetry Slams var, at de integrerede deres sproglige viden naturligt og selvom man typisk ved poetry slam kun benytter et sprog nemlig ens modersmål eller engelsk, lægger grænselandet op til, at tysk og dansk integreres på lige fod.